Bryllupskager
Hvis man kan snakke om dronningen over alle festkager, må den titel tilfalde bryllupskagen. Billedet af brudeparret, der, omgivet af glade gæster, deler den første mundfuld af kagen, er klassisk. Ofte har planlægningen af dagen taget lang tid, og måske er der mangeårige drømme, der skal opfyldes. I dag er bryllupskagen blevet en fast del af de fleste pars store dag, og derfor er der også mange forventninger til både smag og udseende af kagen; skal den være klassisk og elegant, overdådig og romantisk, humoristisk og overraskende, eller skal den passe til kjolen, brudebuketten eller bordpynten? Det er vigtigt for mig at snakke grundigt med jer om bryllupskagen, så vi sammen kan finde den smag og det design, der sætter prikken over i´et på jeres dejlige dag.
Jeg kan levere bryllupskager til hele Midtjylland f.eks. Skive, Viborg, Herning, Silkeborg og Århus.
Vil du vide mere om priser på bryllupskager hos “Ih du Milla” så klik her.