Om mig
Mit navn er Camilla Bøss Kirkegaard, og jeg er, sammen med min mand og vores tre børn, bosiddende i en dejlig lille landsby, Vroue, 15 km syd for Skive. Jeg er uddannet sygeplejerske, men jeg har altid elsket at bage. Da jeg kastede mig ud i at bage min egen bryllupskage, blev min interesse for store, fine kager virkelig vakt. Jeg opdagede samtidig, at det ikke var nogen hverken let eller hurtig sag at bage sådan en kage, men det gav mig bare endnu mere lyst til at arbejde videre med det.
Jeg er perfektionist og bruger gerne lang tid på at få detaljerne på plads. Derfor var det en fantastisk oplevelse. da jeg i 2011 var i USA i nogle måneder og deltog i et rigtigt amerikansk kagekursus. Siden da har jeg lavet mange kager og taget flere kurser, og jeg forsøger hele tiden på at blive bedre og afprøve nye teknikker og metoder. I 2017 flyttede min familie og jeg til Missouri i USA, hvor vi boede i 1 1/2 år. Her fik jeg for alvor mulighed for at dygtigøre mig og udnytte mulighederne for amerikanske kagemesser, udstillinger og kurser.
Jeg ved, at disse pyntede festkager som regel er en del af en helt speciel dag og anledning, derfor er det vigtigt, at de opfylder modtagerens forventninger til både smag og pynt. Der er mange muligheder for at personliggøre en kage; skal den matche brudebuketten, have samme farver som bordpynten, eller skal topfiguren ligne barnets yndlingsbamse? Smagen kan ligeledes laves efter jeres ønsker. Kontakt mig og vi kan sammen finde en kage, der passer præcis til jer.